Pjecer

Læs vores pjecer, bl.a. "Elysium", "Når nogen dør", og "Min Sidste Vilje"

Elysium

Vi kan tilbyde opsparingsordningen “Elysium”, som gør det muligt for den enkelte selv at drage omsorg for udgifterne til egen begravelse/bisættelse. Med opsparingsordningen som er godkendt af SKAT, kan man tilrettelægge sin egen begravelse/bisættelse, uden at skulle belaste sine efterladte med udgifter dertil. Opsparingen sker på en spærret konto og har ingen indflydelse på tildeling af ydelser, som f.eks. hjemmehjælp, varmetilskud og andre offentlige ydelser. Læs mere på: www.elysium.dk

Når nogen dør

Døden er en naturlig ting, men når nogen dør, så er det alligevel en hård belastning for de pårørende. Denne pjece er skrevet som en hjælp til de pårørende. En hjælp til at komme lettest muligt igennem de praktiske problemer og til at give plads til det, der er vigtigst. At tage en fredelig og god afsked. Pjecen kan ligeledes være en hjælp for dem, der ønsker at forberede sig bedst muligt, inden livet slutter. Pjecen er udgivet af foreningen Danske Bedemænd og kan fås hos os.

Min Sidste Vilje - digital udgave

Det er nu blevet meget nemt selv at udfylde og lave "Min Sidste vilje" - det vil sige få nedskrevet ens egne ønsker til sin begravelse eller bisættelse. Du kan dermed - nemt og sikkert - tage stilling til, hvad der skal ske når du dør og sikre at dine ønsker bliver både set og efterlevet - og ikke mindst også sikre, at udvalgte pårørende får besked om dine ønsker. Stadig flere har individuelle ønsker til afskeden og de vil selvfølgelig også gerne sikre, at deres pårørende kommer bedst muligt videre i livet. Derfor kan du nu online udfylde din egen personlige "Min Sidste Vilje" og hjælpe dine pårørende med at træffe alle beslutningerne inden døden bliver en del af livet. Start allerede nu med at udfylde din egen udgave af Min Sidste Vilje, klik blot på billedet ved siden af - kræver dog NemID. Har du brug for hjælp, er vi altid klar med rådgivning og hjælp på tlf.: 97945075

Min Sidste Vilje

Hvis du vil undgå tvivl kan du udfylde pjecen “Min sidste vilje”. Når dokumentet er udfyldt, er det en god ide at give de nærmeste pårørende en kopi, samt orientere om hvor originalen opbevares. Det bør være på et let tilgængeligt sted således at dokumentet umiddelbart altid kan findes frem. Det behøver altså ikke være i en bankboks eller lignende, men bedre derimod f.eks. hjemme i en skuffe. Såfremt du ønsker pjecen tilsendt med posten eller har behov for hjælp til udfyldelsen, er du altid velkommen til at kontakte os. Pjecen kan også printes fra www.bedemand.dk

Hvor går man hen når man går bort

Det er vigtigt, men svært at tale om døden. ”Hvor går man hen når man går bort” kan ved fælles læsning eller højtlæsning være med til at sætte ord på det at miste et familiemedlem eller en ven og give stof til samtale mellem børn og voksne.