Gravsten til brug i Thisted Kommune og Thy

Hos Wensien Stenhuggeri og Begravelsesforretning har vi over 300 gravsten på lager. Vi har således stort udvalg af både urnesten, plænesten samt traditionelle større sten til både enkelt og dobbelt gravsteder. Vores store udvalg er meget varieret og spændende og du finder således både natursten med både ru og poleret overflade samt udformning i både kantet og naturdesign.

Vælg en unik gravsten

Hos os finder du gravstene i forskellige former og farver. Udover en klassisk, naturlig stenform, så har vi også gravstene, der er udformet som hjerter, plader, blade eller sågar arkitekttegnet. Endvidere fås stenen med både huggede, brændte og polerede sider og overflader, hvilket giver hver enkelt granittype mange forskellige udtryk. Der er kort sagt næsten uendelige muligheder, så det er op til jer at bestemme, hvilken slags I bedst synes om.

Skulle I have marksten, havesten eller anden personlig sten hjemme, som I ønsker at bruge, så kan det oftest også lade sig gøre.

Giv din sten et personligt præg

I vores stenhuggeri forarbejder vi selvfølgelig stenene selv. Vi har derfor mulighed for at tilføje dekorationer såsom hjerter, duer, kors, roser eller sågar et medbragt motiv fra jer, som betød noget særligt for afdøde. Vi har også et varieret udvalg af forskellige skrifttyper til indhugning i stenen og med efterfølgende mulighed for at male bogstaverne i med en farve. Vi kan også påsætte bronzebogstaver i forskellige designs og farver. Se eventuelt et udsnit af skrifttyperne fra vores bogstavstavler her.

Kontakt os gerne for en personlig aftale

Ønsker I at udvælge gravsten og dermed få en kyndig og god rådgivning, så ring gerne på forhånd på tlf. 97 94 50 75. Udstillingen er altid åben og I er velkomne til at kigge forbi, når det passer jer. Da vi hos Wensien Stenhuggeri og Begravelsesforretning leverer og opstiller sten på alle kirkegårde i Thy, kan det være en fordel at ringe i forvejen, så I ikke kører forgæves efter personlig betjening.